DEFEKTE ELEVATORER

Dato: 05-11-2018

Kære alle,

Tirsdag den 30. oktober 2018 var der flere på hinanden følgende størmafbrydelser, hvilket desværre medførte fejl på en række af vores 12 elevatorer.

Efterfølgende lykkedes det kun at få gang i 6 af elevatorerne, og vi stod derfor med 6 ikke-funktionsdygtige elevatorer.

OTIS (elevatorfirmaet) gennemgik allerede elevatorerne onsdag, og torsdag fik vi tilbud på udskiftning/reperation af de defekte dele. Prisen andrager knapt 180.000 kr.

Bestyrelsen anmeldte forholdet til ejendommens forsikring, og har heldigvis fået tilsagn om, at skaderne er dækningsberettigede.

OTIS nedtager de defekte frekvensomformere tirsdag og onsdag i denne uge, og sender disse til reperation. Relæer m.v. vil blive udskiftet i indeværende uge.

Når frekvensomformerne kommer retur fra reparation, vil de blive monteret igen. OTIS har oplyst, at de forventer, at elevatorerne igen kører i slutningen af uge 46.

Hvis der sker ændringer i forhold til tidsplanen, vil denne meddelelse blive opdateret.

På bestyrelsens vegne
Tanja Larsen

 



Kommentarer

Ingen kommentar

Skriv kommentar


Kommentar
Navn
E-mail


« Tilbage til oversigt

E/F Åhaven
Åsvinget 4-26
2665 Vallensbæk Strand

c/o
Advokaternes Ejendomsadministration
Esplanaden 14
1263 København K

Antal besøgende: 160038 (denne uge: 1881)