INFO - JULEARRANGEMENT og OPRYDNING på fællesarealerne

Dato: 24-11-2018

Kære Nyhedsbrevsmodtager

JULEARRANGEMENT

Foreningens lille uformelle julearrangement afholdes LØRDAG den 1. december 2018 fra klokken 16.00 og cirka 1 time frem.


Arrangementet afholdes i trappeopgangen i Åsvinget 8 og der vil blive serveret rygende varm gløgg og lune æbleskiver. Og selvfølgelig sodavand og lidt guf til ungerne.


Vi håber, at fremmødet i år vil blive mindst lige så stort som de seneste par år.

 

OPRYDNING


Det er tid til en grundig oprydning i cykler, barnevogne, klapvogne, løbevogne og andre effekter, der er placeret på ejendommens fællesarealer i kælderen og på terræn ved indgangspartierne.


Der blev for 3 uger siden omdelt orienteringsskrivelse til samtlige beboere i ejendommen, hvor reglerne for henstilling af køretøjer er beskrevet. Orienteringsskrivelsen er også sat op i opslagstavlerne i de enkelte trappeopgange.


Af skrivelsen fremgår det, at alle køretøjer skal være mærket senest lørdag den 24. november 2018. ALTSÅ I DAG.


Den 25. november 2018 og de efterfølgende dage vil ikke-mærkede køretøjer/effekter bliver fjernet af bestyrelsen.


Orienteringsskrivelsen er også vedhæftet denne mail.


Bestyrelsen gør opmærksom på, at der kun er 100 cykelstativer i kælderen. Der er 96 boligenheder. Så i princippet er der ét cykelstativ pr. boligenhed. Hovedreglen for placering af cykler på fællesarealerne i kælderen er følgende:

  • Maksimalt 2 cykler pr. boligenhed
  • Dog altid det antal cykler, som svarer til husstandens beboere - f.eks. 2 voksne og 1 børn = 3 cykler

 

Rigtig god aften
På bestyrelsens vegne
Tanja Larsen


Filer
oprydning 2018.pdf

« Tilbage til oversigt

E/F Åhaven
Åsvinget 4-26
2665 Vallensbæk Strand

c/o
Advokaternes Ejendomsadministration
Esplanaden 14
1263 København K

Antal besøgende: 192269 (denne uge: 3328)