Motionsklubben, ledige pulterrum og generalforsamling
Dato: 15-04-2013
Kære Nyhedsbrevsmodtager
Pulterrum i kældergangen
Bestyrelsen har iværksat etablering af ekstra pulterrum i kældergangen, og der er pt 4 ledige rum. Det er muligt at leje et af disse pulterrum for resten af året (2013) for kr. 400. Pulterrummet måler 90*180 cm. Hvis du er interesseret, så send en mail til bestyrelsen.
Motionsklubben
Motionsklubben er blevet en kæmpe succes. Der er i skrivende stund hele 69 medlemmer/brugere. Det er helt fantastisk, at så mange støtter op om projektet, og det er dejligt at konstatere at faciliteterne bruges. Der er 8 til 12 brugere dagligt, og brugen fordeler sig jævnt over hele dagen. Men der er stadig plads til flere. Så hvis du er interesseret i at se rummet og faciliteterne, så skriv en mail til bestyrelsen. Hvis du vil meldes ind, så anvend formularen på foreningens hjemmeside - under sektionen "For beboerne".
Generalforsamling
Årets generalforsamling afholdes den 16. maj 2013 i bibliotekssalen. Husk at sætte kryds i kalenderen. Indkaldelse og dagsorden vil snarest blive oploadet her på hjemmesiden, ligesom alle ejere vil modtage indkaldelse, dagsorden og regnskab med posten.
På bestyrelsens vegne
Tanja Larsen
« Tilbage til oversigt